Varme skihandsker til pistebrug
Zanier Seefeldt Glove er et godt valg til dig, der typisk er af sted på skiferie en gang pr. sæson og primært holder dig til – eller i nærheden af – pisterne, og vil have en skihandske med god pasform, varme og komfort.
Gennemarbejdet og gode materialer
Skihandsken er fremstillet i 4-vejs strækbart Zanier Flex, der giver en handske, der sidder godt og er fleksibel og rar at have på. Seefeldt er forsynet med vandtæt og åndende Sympatex membran, der holder hænderne varme og tørre. I håndfladen er handsken forstærket med slidstærkt Amara og forsynet med silikone ribber, så du får et godt greb og lang levetid.
Handsken er isoleret med varmt Primaloft Gold, der er blødt og let som dun, men modsat dun bevarer Primaloft Gold de isolerende egenskaber i våd tilstand. Du får dermed en superblød og lækker skihandske med virkeligt gode isolerende egenskaber. Foret er børstet polyester, der føles blødt og lækkert mod huden.
Handsken går godt op over håndleddet og har en elastisk indsnøring, der lukker den godt til og er forsynet med lynlås langs manchetten, så du kan lukke den tæt til, når den er trukket på.
Alt i alt er Zanier Seefeldt Glove en gennemarbejdet skihandske, der holder dine hænder og fingre varme og tørre på alle typer af pister.
Detaljer:
- Varme skihandsker til pistebrug
- Elastik indsnøring ved håndleddet
- Lynlås i manchet
- Farve: Sort (Black)
Materialer:
- Håndryg: 4-vejs strækbar Zanier Flex
- Håndflade: Amara og silikone ribber
- Isolering: Primaloft Gold blød polyester, der både er varm, åndbar og isolerende i våd tilstand
- Lining: børstet polyester, der er blød og behagelig mod huden
Hvordan finder jeg min handskestørrelse?
Du kan nemt måle din handskestørrelse derhjemme. Brug et fleksibelt målebånd eller et stykke snor. Mål omkredsen af din hånd lige under knoerne mens hånden er let knyttet.
Omregn derefter resultatet fra centimeter til tommer (1 tomme = 2,54 cm). Antallet af tommer svarer til din handskestørrelse.
Et eksempel: En håndomkreds på 20,5 cm svarer til 8,07 tommer – altså en handskestørrelse 8.
Husk at måle den hånd du bruger mest (højre hånd for højrehåndede, venstre for venstrehåndede).
| Mærke | ZANIER |
|---|---|
| Varenummer | 517209 |






















Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.