Let, vandtæt og varm 3-i-1 jakke i genanvendt materiale
Mammut Alto Light 3-in-1 HS (HardShell) Hooded er en let, varm og vandtæt vinterjakke.
Alto er både et effektivt værn mod silende dagsregn og kolde og sludbyger og derfor perfekt et perfekt valg til et typisk dansk vinterhalvår, der vejrmæssigt kan byde på lidt af hvert.
Dertil kommer, at jakken består af vandtæt åndende yderjakke / skal og en isolerende inderjakke. De to jakker kan enten lynes sammen til en varm vinterjakke eller bruges hver for sig som en let regnjakke og en varm fiberjakke. Du får dermed rigtigt mange brugsmuligheder, når du vælger at investere i en Alto 3-in-1.
Yderjakke i gode materialer og med gennemarbejdet detaljer
Yderjakken er en let 2½-lags skaljakke med i strækbar og genanvendt polyester og forsynet med Mammuts egen DRY membran, der er vandtæt og åndbar, så du får bedst mulig komfort.
Jakken har et velsiddende snit, der giver dig god bevægelsesfrihed. Den har to gode stiklommer, hvor af den ene også fungerer som en effektiv pakpose, hvis du kun er afsted med jakken. Begge lommer er forsynet med laminerede og vandafvisende lynlåse, så indholdet er godt beskyttet mod vind og vejr. Hætten kan justeres, så den sidder godt og tæt og er forsynet med en lille skygge, hvilket er en ekstra bonus for brillebærere. Lynlåsen i front er lamineret og defacto vandtæt.
Når du knokler igennem på cyklen eller på vej mod toppen, giver de gode lange ventilations-lynlåse under god mulighed for at slippe af med overskudsvarmen.
Fiberjakke i genanvendt materiale
Fiberjakken er fremstillet i overskudsmateriale fra Mammuts produktion af klatrereb og intelligent designet med kraftig isolering (100 gram / m2) i kroppen, hvor der er mest brug for varme og lidt mindre kraftig i armene (80 gram / m2), hvor du prioriterer bevægelsesfrihed.
Jakken har to gode stiklommer med lynlås og elastisk kantbånd ved manchetten, så den sidder godt ved håndleddet.
Ansvarlig produktion fri for PFC-stoffer
Mammut tænker ansvarlighed og miljø ind i produktionen. Alto er fremstillet i 100% genanvendt materiale og produceret i en Fair Wear certificeret produktion, der sikrer, at arbejdere får en ordentlige arbejdsforhold. Ydermaterialet har fået en DWR (Durable Water Repellency) behandling, der er fri for de hormonforstyrrende flourcarbon-stoffer, som ellers bruges i mange vandafvisende behandlinger.
Detaljer:
- Let 2½-lags 3-i-1 jakke med vandtæt/åndbar membran
- Justerbar hætte med lille skygge
- 2 stiklommer, hvor af den ene kan bruges som pakpose til jakken
- Lamineret og vandtæt lynlås i front
- To store ventilations-lynlåse under armene
- Formskårede albuer
- Justering i underkant og velcro afslutning ved ærmegab
- Regular Fit
- Fiberjakke i genanvendt materiale
- 2 stiklommer
- Elastisk kantbånd ved håndled
- Vægt: 717 gram
- Farve: Grå (Strata)
Materiale:
- Ydermateriale: 50-dernier polyester (100% genanvendt)
- Membran: Mammut Dry
- Vandsøjle: 15.000 mm
- Åndbarhed: 15.000 gram / m2 / 24 timer
- Ydermaterialet har fået en PFC-fri DWR (Durable Water Repellency) behandling
- Fiber 100% polyester
Vask: Følg vaskeanvisningen i jakken. Til vask anbefales en sæbe, der er beregnet til vandtæt åndende beklædning, f.eks. Fibertec Pro Wash Eco.
| Mærke | MAMMUT |
|---|---|
| Varenummer | 516826 |



























Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.